Velkommen til fælles havearbejdsdag på Marnas
Marnas have er en 3000m2 stor have anlagt af landskabsarkitekt og professor Sven-Ingvar Andersson i 1960erne. Haven er berømt for sine meterhøje klippede skulpturer af høns og andre dyr i tjørn og de mange haverum delt op af hække i tjørn, buksbom og liguster. Haven er stadig i familien eje.
Programmet for dagen er at vi begynder med “fika” og en introduktion til haven og haveopgaverne. Du gør det du kan lide og trives med. Der skal både luges, klippes og rives. Vi serverer en vegetarisk frokost og efter endnu en arbejdsindsats er der “fika” og en guidet tur rundt i haven
Du arbejder alene eller sammen med andre havefolk og du sørger selv for de pauser du har brug for. Vi har brugt denne model for medlemmer af den lokale haveforening igennem flere år og den har været meget populær. Nu giver vi havefolk i Danmark mulighed for at deltage.
Litteratur: "Breve fra min have” af Sven-Ingvar Andersson
"Marnas Have- Sven-Ingvar Andersson” af Steen Høyer
Film: www.marnasgarden.com af Anne Whiston Spirn, MIT
Praktiske oplysninger:
Haveredskaber findes, men du er meget velkommen til at medbringe dine egne.
Kom i dit havearbejdstøj og gode havesko.
Sted: Dalbyvägen 34, Södra Sandby, Sverige
Tid: søndag den 16. maj kl. 09:30-16:00
Transport:
Bil- kør over Øresundsbroen og og følg din GPS
Offentlig transport- Øresundstoget til Lund, videre med Bus 166 mod Södra Sandby stå af på stoppestedet Almbacksvägen og gå 400m op ad bakken til haven.
Cykel- tag cyklen med i Øresundstoget mod Lund og fortsæt 10km på cykel ad den fine cykelsti til Södra Sandby.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 16. maj 2026 kl. 09:30 til 16:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 8. maj 2026 kl. 12:00
Sted
Marnas
Dalbyvägen 34
Södra Sandby
SE-24736
Arrangør
Haveselskabet København
Tlf. +45 00000000
kbh@haveselskabet.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Haveselskabet København bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser